Rodbehandling i København – Skånsom og effektiv

En rodbehandling er nødvendig, når bakterier er trængt helt ind til tandens nerve. Det sker typisk som følge af et dybt hul (caries), en revne i tanden eller efter et slag, hvor tandens indre væv bliver beskadiget. Mange oplever tandpine eller isninger som tegn på, at nerven er påvirket – men i nogle tilfælde kan skaden også være smertefri. Vi tilrettelægger altid behandlingen ud fra dine behov og ønsker – kombineret med vores faglige vurdering. Hos os får du ærlig rådgivning og behandling af højeste kvalitet, så du kan føle dig tryg hele vejen.

Rodbehandling forløb

Selve behandlingen foregår under lokalbedøvelse og er som regel helt smertefri. Når tanden er bedøvet, fjernes det betændte eller døde nervevæv skånsomt. De små rodkanaler i tanden renses grundigt, desinficeres og forsegles med en tæt rodfyldning, så der ikke kan trænge bakterier ind igen. Efter en rodbehandling vil tanden ofte være mere skrøbelig, da den mister noget af sin naturlige styrke. Derfor anbefaler vi i mange tilfælde at beskytte tanden med en krone, så den holder i mange år fremover.

Book tid til rodbehandling i København

Det er enkelt at booke tid til rodbehandling hos os i København. Vi har fleksible åbningstider og gør vores bedste for at finde en tid, der passer ind i din hverdag. Du kan nemt reservere en tid online, ringe direkte til os eller komme forbi klinikken.